PC-BSD – Brugervenligt BSD til din PC.

PS-BSD
Det brugervenlige Unix OS, PC-BSD, er nu kommet til version 1.3 og er efterhånden vokset til et velfungerende Operativ-system til den almindelige desktop-computer. PC-BSD kommer med KDE 3.5.5 skrivebordsmiljøet og har nu bl.a. fået HAL support og et værktøj(GUI) til automatisk opdatering af hele systemmet.

Herudover er antallet af software-pakker i PBI-kataloget steget betydeligt og man kan derfor med få klik, nemt installerer de mest populære programmer som benyttes i en moderne desktop-pc.
Da PC-BSD er baseret på FreeBSD har man også adgang til de ca. 15000 software-pakker der findes i Ports biblioteket. Er man ikke tilhænger af at taste kommandolinier i en terminal kan man fra PBI-kataloget hente og installere programmet Kports, der er et grafisk interface til brug for installation og vedligeholdelse af programmerne fra FreeBSD-Ports

Selve installationen af PC-BSD er meget enkel på en almindelig PC og kræver ikke meget andet end angivelse af sprog, brugernavn/koder og vælge det drev man vil installere på. Har man en PC med nVidia grafikkort kan man efter installation, hente de nødvendige drivere i til understøttelse heraf i PBI-kataloget. Se PC-BSD Quick Guide her.

Alt i alt er PC-BSD ved at være på højde med de mere brugervenlige Linux-systemmer og bestemt værd at tage med i betragtning hvis man ønsker sig et frit, brugervenligt og klippestabilt styresystem på sin PC.

PC-BSD - Klippestabilt BSD til din Desktop.

Del dette:

Skriv et svar

%d bloggers like this: